Første Kings & Queens nord for Esbjerg
- Vi har fået flere henvendelser om at åbne butik i Aalborg, så vi glæder os til nu at kunne åbne en 1250 m2 butik i Shoppen i det store handelsområde City Syd, siger direktør for Kings & Queens Carsten Plambæk til websitet migogaalborg.dk.
Det bliver dog først til efteråret at butikken slår dørene op til 1250 kvadratmeter med brands lige fra Minimum til Just Junkies, Dr. Denim, RÅ, Black Rebel, NIKE, VILA, MbyM og mange flere.
Når Kings & Queens åbner i Shoppen kommer der også til at ske ændringer i Shoppen, da den eksisterende Vila-butik bygges sammen med Kings & Queens og kommer til at fungere som shop-in-shop.
Den første Kings & Queens åbnede i Slagelse, og siden er der kommet flere butikker til. Butikken i Shoppen bliver den første butik nord for Esbjerg.
Originalartikel